Forside Polaritetsterapi Kurser Foredrag Undervisere Massagebrikse Link



 

Uddannelse til polaritetsterapeut

 
Emner og fag
Deltagelse
Tid og sted
Tilmelding og pris
2 års overbygningsuddannelse

Generelt om uddannelsen

Uddannelsen er for dig, der ønsker at fordybe dig i studiet af energi med fokus på menneskers energisystem og dets polariteter.
Du lærer at arbejde med mennesker og at hjælpe dem til større velvære på alle niveauer. Samtidig får du mulighed for at fordybe dig i dit eget energisystem, du får indsigt i egne polariteter og mulighed for at skabe større indre balance og harmoni.

Uddannelsen bygger på den klassiske amerikanske polaritetsterapi udviklet af Dr. Randolph Stone samt irlænderen Bob Moores energilære. Her bidrager Dr. Stones polaritetsterapi med de mere udadvendte og fysiske metoder: polaritetsterapi, arbejdet med de 5 elementer og chakraer og deres forhold til den fysiske krop, polaritetsyoga og sundhedslære. Bob Moores energilære bidrager med de mere fintstoflige og indadvendte metoder såsom: arbejde med energistrømme og energiknudepunkter, samt teknikker til selvfordybelse, meditation og healing.

Uddannelsen består af en et-årig grunduddannelse. Det er en diplom-uddannelse på i alt 180 timer. 155 timer efter Dr. Stones lære og 25 timer efter Bob Moores lære. Dertil kommer en to-årig overbygning på 380 timer til registreret polaritetsterapeut.

Emner og fag i grunduddannelsen

Energi

Energi er grundlæggende for alt eksisterende. Læren om energiens væsen er uddannelsens grundlag, hvorpå de andre fag bygger. Her får du indsigt i, hvordan energi bevæger sig i mennesket efter polaritetsprincipperne. Med denne forståelse kan du se, hvordan den måde mennesker lever på, påvirker deres energifelt og dermed den fysiske krop.

Polaritets bodywork

Kropsarbejdet danner det praktiske grundlag i uddannelsen. Det består af forskellige manipuleringer, der har til formål at løsne spændinger og holdemønstre i den fysiske krop og styrke livsenergien. Det skal ikke sammenlignes med traditionel olie-baseret massages brug af strøg og æltning.

Du lærer at bruge forskellige former for berøring der direkte påvirker livsenergien. Med hænderne berøres kroppens energier, energistrømme og energiknudepunkter. Der er flere forskellige niveauer af berøring: fra det blideste arbejde med hænderne udenfor kroppen, til faste, formende eller rokkende berøringer, der hjælper med at forløse fysiske spændinger og skabe bevægelse, og endelig til den dybeste gennemtrængende kontakt, der kan forløse dyb, kronisk tilstopning i vævet.

Du lærer en række behandlingsteknikker med forskelligt fokus. For eksempel teknikker der balancerer centralnervesystemet, leddene, rygsøjlen, hoftepartiet og brystkassen. Desuden lærer du at bruge berøringssansen på en ny måde, og du lærer at bruge sensitiviteten i dine sanser til at lytte, observere og palpere, og dermed finde den mest effektive måde at behandle på, der giver den størst mulige effekt hos klienten. Du modtager desuden både en indføring i vestlig anatomi samt i energiernes anatomi.

Bevægelse

Indføring i polaritets yoga, baseret på energiernes strømme i den fysiske krop, samt enkle fysiske øvelser til at styrke gennemstrømningen og skabe afslapning og balance.

Sundhedslære

Indføring i kost og ernæring set i et energetisk perspektiv, samt kostprincipper, der styrker vitaliteten gennem indre udrensning.

Polaritetshealing

Du lærer at give healing ud fra læren om energi og dens polariteter. Healingsmetoderne er samtidig både enkle og dybdevirkende. De tager udgangspunkt i arbejdet med specifikke energiknudepunkter og energistrømmene, der gennemstrømmer alle lag fra de fysiske til de spirituelle. Du lærer chakrahealing, polaritetshealing og forskellige både generelle og specifikke healingsteknikker.

Meditation og energetisk selvindsigt

Den dybere kontakt med os selv og den dybere indsigt i vore egne kvaliteter er den største forudsætning for at kunne hjælpe mennesker. At lære meditation er derfor en væsentlig del af det fundament, som uddannelsen sigter på at skabe.
Vi arbejder igennem hele uddannelsen med øvelser, baseret meditativt på punkter og energistrømme i og udenfor kroppen for at skabe bevidsthed omkring energistrukturer. Vi lærer at berøre punkterne meditativt og skabe kontakt til, hvad et specifikt punkt kan indeholde. På den måde skaber vi en balance og indsigt, som vi kan tage med os ind i vores konkrete arbejde med egen udvikling og klienter.

Andre emner

Emner som behandler etik, kommunikation med klienter og hvordan man starter op som selvstændig vil også blive introduceret.

Personlig fordybelse

Som et led i uddannelsen og personlige fordybelse skal du undervejs modtage mindst 5 individuelle polaritetsbehandlinger af en uddannet polaritetsterapeut. Det er også et krav, hvis du efter uddannelsens gennemførelse ønsker at søge professionelt medlemskab af the American Polarity Therapy Association, at du har modtaget 5 behandlinger af en registreret polaritetsterapeut (RPP).

Deltagelse

Uddannelsen henvender sig til dig, der søger nye udfordringer i livet, og som har lyst til selv at opleve en udviklingsproces undervejs. Har du en dybtfølt lyst til at arbejde med mennesker ud fra et kærligt ønske om at hjælpe andre, er polaritetsuddannelsen måske noget for dig. Uddannelsen danner grundlaget for senere professionelt arbejde som polaritetsterapeut, og egner sig desuden som videreuddannelse for mange terapeutiske uddannelser. Normalt kræves der ingen forudsætninger for at deltage i forløbet. Dog vil det ikke være tilrådeligt, hvis man har afhængigheds- eller psykiatriske behandlingskrævende problemstillinger.

Der findes forskellige offentlige støttemuligheder, afhængig af deltagernes individuelle forhold. Kontakt skolen, hvis du vil vide mere herom. Kursets format er intensivt, og det forventes at deltagerne bruger tid på individuelle studier og på at arbejde med øvelser og den lærte massagepraksis mellem kursusmodulerne. Under forudsætning af deltagelse i mindst 85 % af uddannelsen og fuldførelse af alle delområder undervejs, afsluttes uddannelsen med et diplom.

Uddannelsen er en grunduddannelse, baseret på de professionelle standarder, som the American Polarity Therapy Association opstiller for polaritetsuddannelser. The American Polarity Therapy Association kræver minimum 155 timers undervisning fordelt på de fag, der er beskrevet her. Desuden skal terapeuten give mindst 30 behandlinger under supervision og modtage mindst 5 behandlinger fra en registreret polaritetsterapeut (RPP). Når disse ting er opfyldt er det muligt at søge om optagelse i the American Polarity Therapy Association som Applied Polarity Practitioner (APP). Grunduddannelsen kan overbygges med et længere terapeutisk uddannelsesforløb til i alt 560 timer, hvorefter terapeuten kan kalde sig Registered Polarity Practitioner (RPP).

Tid og sted

 

Uddannelsen består af 180 lektioner, der er lagt til rette i weekend moduler.
Uddannelsen finder sted i Århus eller centralt i København

Næste uddannelse starter i Århus d. 29 Februar 2008.

Århus: Center for Levende Visdom, Mejlgade 28, gården,2 sal, 8000 Århus C

Fredage undervises kl. 12.00 til 20.00, lørdage undervises kl. 10.00 til 18.00, søndage kl. 10.00 til 17.00. 

Tilmelding og pris

Du tilmelder dig ved at kontakte os på tlf. 86 93 03 77 mandag til torsdag 10 til 16 eller på email: gitte@polaritetsterapi.dk

Uddannelsens pris er:

I alt kr. 17.400


Hertil kommer 5-1.000 kr. til undervisningsmateriale. Depositum kr. 2.000 betales ved tilmeldingen og er ikke refunderbart ved en eventuel senere framelding. Der betales derefter kr. 2.000 ved starten af hvert kursusmodul, 2.700 :r før starten af firedages modulet.

Uddannelsesmoduler

København 

Datoerne er ikke fastlagt endnu

Vi starter tidligst 2009.

Århus

Starter  i  Århus:

29. Februar - 2. Marts 2008

25.-27. April 2008

5. - 8. Juni 2008 (4 dage)

21. - 24. August 2008 (4 dage)

24. - 26. Oktober 2008

28. - 30.  November 2008

Januar 2009 - datoer aftales med deltagerne

   

Den 2 årige overbygning

Det er muligt at bygge ovenpå uddannelsen til polaritetsterapeut gennem videre uddannelse og supervision, så uddannelsen i alt bringes op på 560 timer. Undervisningen varetages af lærerne fra Skolen for Polaritetsterapi samt udenlandske gæstelærere.

Dette giver mulighed for fordybelse i emner og områder fra basisuddannelsen, så som energi teori, bodywork, ernæring, terapeutisk kommunikation og bevægelseslære. Desuden vil der blive givet speciel vejledning i et af fagets udvalgte områder.

Efter fuldførelsen af de 560 timers undervisning er det muligt at søge om optagelse i the American Polarity Therapy Association som Registered Polarity Practitioner (RPP).

Rekvirer specialbrochure.